Nyheder og artikler       Info og kontakt

Billeder - her finder du de bedste royalty frie billederSkrifter - Vi elsker skrifter og typografi!Design - Professionelle værktøjer til dig der arbejder med designGrafisk - værktøjer til profesionelt grafisk arbejdeLitteratur - Stort udvalg i grafiske bøger og magasinerCreas Galleriet
 
 

Creas Galleriet

Søg efter billeder på imageclub.dk


Se billeder fra det nye galleri her.


 

– spændende kunst i smukke omgivelser.

Hos Creas Galleriet fokuserer vi primært på kunst med illustrativ, grafisk og tidløs karakter. Løbende arrangerer vi nye udstillinger med spændende kunstnere fra ind- og udland. Prislejet på værkerne spænder vidt, men vi har et pænt udvalg i niveauet 1.000-3.000 kr. Vi arbejder som en kunsthandel - som regel kan alle værker købes og transporteres hjem med det samme.

Se aktuelle kunstnere nedenfor. Husk vi samarbejder fast med vores kunstnere og modtager løbende nye værker.

Galleriet er etableret på baggrund af min mangeårige interesse for kunst og kunstnere, og er indrettet i vores egne lokaler – smukt beliggende i Dorf nord for Dronninglund – lige ved Dorf møllesø, Dorfmøllerne og Dronninglund storskov. I sammenhæng med galleriet, har vi også indrettet et lille udsalg med kunstnerartikler i høj kvalitet – bl.a. farver fra SCHMINCKE, lærreder fra SAGA, pensler fra LINEO, papir fra LANA og staffelier fra MABEF.

Alle er velkomne - vi har åbent alle dage fra 13 til 16, undtagen lørdag. Efter aftale åbner vi også på andre tidspunkter.

Med venlig hilsen
Jens Myhren Thomsen



LEIF SKOGLÖF


Leif Skoglöf

Ny kunstner i galleriet. Leif Skoglöf er født i 1949 i Sverige, men har i mange år arbejdet, udstillet og undervist i Wuppertal i Tyskland. Leif er en usædvanlig talentfuld kunstner, som bl.a. kan male mennesker, ansigter og udtryk, så nakkehårene rejser sig. Her er virkelig tale om en kunster, som forstår komposition, kontrast, lys og skygge. Leif mestrer mange teknikker, men vi lægger ud med at vise et stort udvalg af hans fremragende akvareller som vi sælger indrammet til kun 1.000,- pr. styk.




JES NORDBY


Jes Nordby

Danske Jes Nordby er født i 1955, og er en autodidakt multikunstner i ordets bogstaveligste forstand. Jes mestrer et utal af teknikker, og har arbejdet med det meste – lige fra malerier og grafik til skulpturer, keramik, mobiler, smykker og sågar gravsten. Uanset mediet, er udtrykket altid finurligt, forfriskende og positivt – akkurat som Jes selv. Og som nogle siger – der er både noget for børn og voksne! Vi viser et udvalg af originaler, grafiske arbejder og tryk til priser fra ca. 1.000,- til 75.000 kr.




SIGNE BJERRE


Signe Bjerre

Ny kunstner i galleriet. Signe Anne Bjerre er en fremragende ung dansk kunstner, der maler stemningsfulde billeder i en usædvanlig og spændende stil. Hendes motiver fortolker bl.a storbyen, naturen og menneskets vej gennem livet. Signe er ikke bange for klare, kraftige farver, og hendes dynamiske kompositioner emmer af liv og dybde. Vi viser et udvalg af originaler i forskellig størrelser fra ca. 3.000 til 15.000 kr.





KARL MÅRTENS


Karl Mårtens

Svenske Karl Mårtens er født i 1956 og har i mange år arbejdet i den
grafiske branche. Dette giver sig udslag i nogle helt usædvanligt smukke og karakterfulde skildringer af især nordiske fugle. Karls enestående fugle “kigger” på beskueren, og det er vanskeligt ikke at blive helt og aldeles betaget. Værkerne henvender sig til de fleste – uanset om man holder af natur, god kunst eller smukke motiver. Vi viser et lille udvalg af originaler og en række indrammede tryk. Prisniveau fra ca. 1.700 til 13.000 kr.

 

Kontaktperson

Jens Myhren Thomsen

Salg og service, adm. direktør, ejer

D +45 2622 1111
E jmt@creas.com


Creas Galleriet
Dorfgade 2, Dorf
DK-9330 Dronninglund
Se kort

Åbningstider
Søndag til fredag kl. 13-15.30
Lørdag lukket

Eller efter aftale på telefon 26 22 11 11


20% rabat
Huslejerne er en del lavere i Dronninglund end i København, og derfor kan vi yde en fast 20% ”kør på landet” rabat på alle kunstnerartikler, som er afhentet og betalt i butikken i Nordjylland.



 
 

Creas A/S – Tidligere TEGNECENTER A/S, imageclub.dk og fa. JM THOMSEN

T +45 70 25 55 55   ·   E info@creas.com   ·   CVR 17 47 25 85

3M Bantex Caren d'Ache Clairefontaine Ecobra Extensis Folex inkjet printmedier Gestalten Ginko Press Hahnemühle inkjet kunstmedier Image Source royaltyfree stock foto JUST Normlicht Lana Lineo Linotype Moleskin MOLOTOW PANTONE farvevifter Peak laminering Rockport Rotovision Rumold SAGA kunst lærreder Schmincke kunstnerartikler Spectra Thames & Hudson Tecco inkjet printmedier TEGNECENTER blokke Tombow Dual Brush Pen Uniform mapper og omslag VEGA karton og materialer VIKING Skrive- og tegneartikler Xyron  klæb og koldlaminering

Info om bestilling og levering   ·   Forretningsbetingelser   ·   Kontaktinfo   ·   Åbningstider butik

Vi tager forbehold for eventuelle fejl og prisændringer. Varemærker tilhører deres respektive ejere.
Det er ikke tilladt at kopiere indhold – hverken helt eller delvist – fra creas.com uden forudgående tilladelse.